Om Snirkelspir:


Snirkelspir er en drøm sprunget ud i fuld flor!


Da de fleste børn holdt op med at tegne, blev jeg ved, og når der skulle leges, ryddes op eller – senere – holdes fest, så sad jeg og læste eller tegnede ind i det univers, hvor der flyver drager, findes alfer og hvor eventyrerne gror.


Som voksen blev tegneriet skubbet i baggrunden

i forsøget på at gøre som de fleste andre,

men eventyret og fortællingen har altid spøgt i forskellige former, både som rejser rundt om i verden, udfordrende jobmuligheder og helt fantastiske mennesker, der er dumpet forbi på vejen, og trangen til at formidle og fortælle i det ene perfekte illustrative øjeblik er aldrig forsvundet!


Og nu er Snirkelspir så dukket op, på et lille hyggeligt kontor ved fjorden, ikke langt fra min hjemby, og jeg tegner og fortæller dagen lang.

Efter 20 år har jeg endelig givet op på standarden og Fiat, flat og fisk er skiftet ud med fantasi, formidling og fornøjelse...


Velkommen indenfor på min hjemmeside: Jeg håber du vil nyde besøget :-)


Copyright © 2020 Snirkelspir v. Camilla Petersen . All Rights Reserved.